Den vilde jæger

Den vilde jæger viser sig på stormfulde aftener, særligt om efteråret, hvor han kommer farende hen over himlen på sin sorte ganger og med et kobbel vilde hunde på jagt efter troldfolk. Hundene har gloende tunger og jægerens sorte ganger farer lige hurtigt over himlen som over jorden. Nogle gange jager han med spyd, andre gange bærer han et haglgevær. Man kan høre geværet brage inde fra skoven, når han træffer sit bytte, efterfulgt af troldkællingernes højlydte skrig.

Legenden om den vilde jæger fortæller om en person med et brændende had til troldfolk. Hans had var så stort, at han afsvor Gud for i stedet at jagte alle troldfolk, til der ikke var flere tilbage. Derfor færdes han på jorden, til den sidste troldkælling er skudt. Andre historier fortæller, at det er guden Odin, som i forklædning jagter trolde og jætter i vores verden. Odin skulle ifølge de nordiske sagn ofte besøge menneskenes verden, men det er kun jægeren selv, der kender den rigtige historie.

Er man ude en stormfuld aften, møder man måske Jægeren. Han er ikke farlig, men nogle gange beder han om, at man skal holde hundene, mens han følger sporene af troldpak i nærheden. De bidske hunde er kun bundet med et tyndt silkebånd, så det kræver stort mod at udføre opgaven. De nedlagte troldkællinger bliver bundet sammen ved håret og slynget over hestens ryg, hvis han da ikke spidder dem på række på sit spyd. Som belønning får man måske håndfuld guldmønter, men hvis man har gjort en særlig indsats, lader han nogle gange sin hjælper patte på en af de skudte ellekvinders bryster. Det skulle efter sigende give overnaturlige kræfter.

Når jægeren kommer til et hus, vil han ofte gøre holdt. Hvis dørene på begge sider af huset står åbne, vil han fare lige igennem huset og trække et kraftigt vindstød efter sig, der slår dørene i med et højt brag. Ved markskellet flyver han lige hen over lågen med vilde råb og glammende hunde.

Hvis jægeren har brug for forsyninger, banker han på døren med et par kraftige slag, der får døren til at ryste, og så forventer han at blive beværtet efter bedste evne. Til gengæld betaler han altid for ydelserne. De fleste gange betaler han med penge, men han kan finde på at bruge magi og fortrylle mønterne, så de ligner klumper af kul, der måske endda er rødglødende. Det er typisk for jægeren at lege denne leg med mennesker, men pengene forvandles hurtigt tilbage igen. Har han fået en særlig god betjening, vil han kaste en velsignelse over stedet, der bringer lykke og velstand i lang tid fremover.