Om Troldfolk

Formålet med denne side er at fortælle om de mange forskellige væsner, der har været en del af folketroen i Danmark før i tiden. Fantasybølgen i både film og litteratur, har været stærkt inspireret af myter og sagnvæsner fra hele verden. Det er fx. herfra at ideen om elverfolket er opstået. Men en stor del af Danmarks (og nordens) sagnverden, har næsten ikke været berørt og er derfor næsten glemt.

Alle væsner på denne side har været en naturlig del af folketroen på landet før i tiden. Fortællinger om naturvætter, trolde og elverfolk var en måde at se verden på og forklare naturfænomener, tyverier, sygdom og død. Historierne hjalp med at give folk en forklaring på disse begivenheder.

Når man i kildeteksterne blander, genbruger og omfortolker de enkelte væsner – så skyldes det netop, at fortællingerne mere handler om begivenhederne som blev forklaret ved hjælp af folketroen, end om væsnerne selv. Væsnerne udgør med andre ord ikke et klart defineret univers. En anden forklaring på at folketroens fortællinger roder rundt i beskrivelserne er, at der er tale om mundtlige overleveringer. Fortællingerne gik fra mund til mund og en personlig beretning kunne hurtigt blive den nye fortællers egen oplevelse.  Når jeg alligevel har sat mig for at lave en tydelig beskrivelse af folketroens væsner her, så er det vel vidende, at det ikke kan lade sig gøre ud fra kilderne alene. Jeg har derfor taget mig nogle friheder i både illustration, beskrivelse og klassificering. Jeg har forhåbentlig opnået at give et mere levende og konkret billede af de mange sjove og forunderlige skabninger, som den folkelige forestillingsverden har affødt. Denne side er et såkaldt bestiarum – et gammelt ord for opslagsværker over sagnvæsner, hvor der ofte blev fortolket frit. Derfor føler jeg også en smule frihed her til at inddrage lidt af min egen inspiration.

Denne side fortæller om de enkelte væsner, deres egenskaber, hvordan man kunne beskytte sig mod dem eller sikre sig deres hjælp. Den er lavet for alle, der synes at trolde, alfer, nisser og lignende væsner er spændene. Forhåbentlig vil nogle læsere også få øjnene op for hjørner af folketroen, de ikke kendte til.

Selvom jeg ikke har lavet siden til nogen mere specifik målgruppe, så har jeg alligevel mest haft unge og rollespillere i tankerne. Det fremgår ikke direkte af teksterne, men de kunne overføres til rollespil, da flere af væsnerne er beskrevet med unikke magiske egenskaber.

Om vætterne

Vætte er en fælles betegnelse for de forskellige naturvæsner. Ordet har rødder i den hedenske religion, og dækker over de skjulte eller usynlige naturånder, der har levet side om side med mennesker gennem mange tusinde år. Vætterne lever overalt i naturen: i planter og træer, hav, vandløb og søer og selv i sten og klipper. Nogle af dem bor ligefrem sammen med mennesker, selvom de sjældent bliver opdaget. En hyppig historie fra folketroen fortæller om hvor vætterne stammer fra. Den siger, at da Lucifer og hans engle blev smidt ud af Himlen, faldt nogle ned i skovene, nogle i moserne, nogle i søerne osv. Disse faldne engle blev derfor til bjergfolk, ellefolk, nisser mm.

Nordboerne kalder dem også for huldu, som betyder de skjulte. Vætterne er meget forskellige både af temperament og udseende. Nogle er gamle og grimme, mens andre er forførende smukke. Mange vætter er fredelige og en række vætter vil endda hjælpe mennesker til gengæld for gaver og tjenester, særligt gårdboen (nissen), og bjergmanden (trolden). Men det er ikke dem alle, der vil mennesker noget godt, og de kan blive meget ubehagelige.

På denne side bruges ordet vætte som en samlende betegnelse, der dækker over alle de enkelte væsner og de er fx. beskrevet med forskellige vættekræfter, altså magiske evner.

Om klarsynet

Der er kun yderst få mennesker der har klarsynet, dvs. evnen til at se vætterne, men der findes i folketroen en række redskaber og magiske urter der kan give almindelige mennesker klarsynet. Kigger man fx gennem øjet på et hultræ eller gennem en hulsten, skulle man efter sigende kunne se vætterne. Den samme evne kan man opnå ved at kigge gennem nøglehullet på en kirkedør og fremsige en særlig remse. Visse magiske urter kan laves til en mikstur, der smøres på øjenlågene, hvilket også skulle fremkalde klarsynet.

Vætterne (alferne) har været tilbedt i flere tusinde år. I oldtiden, da mennesker begravede deres døde i gravhøje og moser, plejede man at give gaver til vætterne for at bede om deres hjælp og beskyttelse. Man lagde gaver til vætterne på gravhøje eller særlige sten, som var udhugget med små skålformede fordybninger. Disse sten kaldes for alfekopper eller alfekværne og kan stadig ses i dag rundt om i naturen. Gaverne bestod fx af smør, som var en dyrebar fødevare dengang, og det gned man ud over stenen og ned i hullerne. Derfor kaldtes stenene også nogle gange for smørsten.