Når stormen raser, og nattemørket sænker sig, kan man høre ham – et brus gennem skyerne, et jagthorn i det fjerne, hundeglam, der blander sig med vindens hyl. Den Vilde Jæger kommer ridende på sin sorte ganger, hurtig som skyggen selv, med et kobbel glubske hunde, hvis tunger lyser som flammer i mørket. Han er iført mørkt tøj, lange støvler og en bredskygget hat, der skjuler hans ansigt. Ingen ved med sikkerhed, hvem han er, men alle frygter hans tilstedeværelse.

Jægeren og hans evige jagt

Legenden fortæller, at Den Vilde Jæger engang var en mand med et brændende had til troldfolk. Så stærkt var hans raseri, at han afsvor Gud og viede sit liv til at udrydde dem én efter én. Nu er han dømt til at jage til evig tid, indtil den sidste troldkælling er nedlagt. Andre fortællinger hævder, at jægeren i virkeligheden er selveste guden Odin i forklædning, på jagt efter trolde og jætter i menneskenes verden. Sandheden kender kun jægeren selv.

Når han jager, kan man høre hans gevær brage dybt inde fra skoven. Lyden følges af troldkvindernes skrig, når de falder for hans skud. Andre gange jager han med lydløst med spyd. Hans sorte ganger bevæger sig lige hurtigt over jorden som gennem himlens mørke, og intet kan standse hans fremfærd.

Mødet med den vilde jæger

Det siges, at jægeren ikke er farlig for mennesker – medmindre de forråder ham. Møder man ham på sin vej, kan han bede om at man holder hans hunde, mens han følger sporene af troldpak i nærheden. Opgaven kræver mod, for hundene holdes kun tilbage af et silkebånd, der næppe kan tæmme deres glødende raseri. Som belønning kan man få en håndfuld guldmønter – eller, hvis man har gjort sig særligt fortjent, kan jægeren lade sin hjælper drikke fra en skudt ellekvindes bryst. Det siges at give overnaturlige kræfter, men hvilken pris man betaler for dem, vides ikke.

Jægeren lader sig heller ikke stoppe af døre og mure. Hvis han kommer til et hus med åbne døre på begge sider, rider han tværs igennem og efterlader et vindstød så kraftigt, at dørene smækker i med et brag. Kommer han til en låge ved markskellet, flyver han lige hen over den, ledsaget af vilde råb og hundenes glammende hyl.

En ubuden gæst

Når han har brug for forsyninger, banker han på døren – altid med et par kraftige slag, der får hele huset til at ryste. Han forventer at blive beværtet efter bedste evne, men han betaler altid for sig. Sommetider giver han mønter, andre gange leger han med folk og fortryller mønterne, så de ligner værdiløse kulstykker. Hvis værten behandler ham godt, brydes fortryllelsen, og guldets sande form afsløres. I sjældne tilfælde kan han endda velsigne et hus, så lykke og velstand følger det i generationer.

En skikkelse fra stormen

Den Vilde Jæger er ikke en skikkelse af denne verden. Han er en skygge fra en tid, hvor guder og ånder vandrede blandt mennesker. Han er stormens hersker, nattemørkets rytter, en evig forfølger af troldfolk og vætter. Når vinden hyler, og skyerne jages over himlen som vilde flokke, kan det være tegn på, at han er tæt på. Så er det klogest at holde sig inden døre og ikke stille spørgsmål ved de brag, der lyder i natten.

Vættekræfter

  • Hestens kraft: Jægerens ganger kan bevæge sig lige hurtigt gennem luften og over jorden, uden at noget kan bremse den.
  • Ubønhørlig forfølgelse: Han har en særlig evne til at opspore og finde vætter, uanset hvor de gemmer sig. Selv ellefolk, der kan skjule sig som tåge eller træstubbe, kan ikke undslippe hans blik.
  • Magisk rigdom: Han kan fremtrylle guldmønter som betaling, men fortryller dem ofte for at teste menneskers visdom.
  • Velsignelser og forbandelser: De, der behandler ham vel, kan modtage hans velsignelse, mens de, der svigter ham, risikerer hans vrede.

Beskyttelse mod jægeren

  • Gem dig, hvis du ser eller hører ham. Bliver du opdaget, kan du risikere hans forbandelse.

  • Vis ham gæstfrihed. Hvis jægeren banker på din dør, må du tage imod ham med respekt – ellers kan han hævne sig.

    .