Dybt nede i søens mørke vand gemmer åmanden sig. Han hersker over dybet og de skæbner, der krydser hans vej. Åmanden skifter skikkelse som skygger i vandet. Nogle gange viser han sig som en kæmpe fisk med hestemanke og sorte, stirrende øjne. Andre gange ligner han en trold eller et menneske.

Åmanden

Vogteren af Dybet

Åmanden hersker over søer, åer og fossende elve, hvor han bestemmer over fiskene og livets cyklus i vandet. Men hans magt har en pris. For hvert liv, han lader blomstre i søen, kræver han et menneske i bytte – et offer til dybet.

Derfor siges det, at mange drukneulykker i virkeligheden skyldes åmandens grådige hænder. En båd kan pludselig kæntre, og før nogen når at skrige, griber han fat om deres ankler og trækker dem ned i det isnende mørke. Når åmanden har fået sit offer, skyder hvide åkander op på vandoverfladen – nøkkeroser, som har deres rødder i hans have på søens bund.

Åmanden kalder

Når tiden nærmer sig, kan man høre åmanden kalde fra søen:

“Nu er tiden kommet, men manden er endnu ikke kommet!”

Men han er ikke altid tålmodig. Han kan også selv hente sine ofre. Når han spiller på sin violin, fylder hans melodier lytterne med tungsind og en uforklarlig længsel efter vandet. Som elverpigerne lokker mænd med deres sang, lokker åmanden folk til søens kant med sin dragende musik. De, der lytter for længe, mister sig selv – og ender med at træde ud i vandet, hvor de aldrig vender tilbage.

Åmandens Magiske musik

Nogle mennesker har vovet at lære violinens hemmeligheder direkte fra åmanden. Men prisen er høj. Han lærer kun én melodi – Elverkongens stykke – en magisk sang, der tvinger alle til at danse, indtil musikken stopper.

Spillemanden må kun spille ti ture. Hvis han fortsætter længere, vil han selv blive grebet af musikkens forbandelse. Alle, der hører tonerne, vil danse i en lang kæde, uanset hvor de befinder sig. De vil danse gennem gader og marker, over broer og gennem skove – og til sidst, uden at kunne stoppe, vil de gå direkte i vandet og drukne.

Når Vandet Kalder

Åmanden er ikke bare en vætte – han er en hersker af vandets dyb, en vogter af hemmeligheder, en lokkende fare i nattens mørke. De, der har hørt hans violin, siger, at den stadig spiller i deres drømme, og at vandets hvisken aldrig helt forsvinder.

Næste gang du nærmer dig en sø i skumringen og hører en fjern melodi, så pas på. Det er måske åmanden, der spiller – og venter på sit næste offer.

Vættekræfter

Åmanden er en af de mest magtfulde vætter i folketroen, og hans evner er frygtindgydende:

  • Magisk musik: Hans violin, harpe eller horn kan fortrylle og lokke mennesker i døden.

  • Forvandling: Han kan tage form som en kæmpe gedde med hestemanke, en trold eller et menneske.

  • Vandets herre: Han har magt over søens liv og kan bestemme, om fiskene bider på krogen.

Beskyttelse mod åmanden

Der findes dog metoder til at beskytte sig mod hans magt:

  • Stål og sten i vandet: Hvis man vil bade i søen, kan man kaste en sten i vandet. Hvis stenen synker uden at plaske, skal man højlydt erklære, at åmanden nu er bundet – så kan man bade uden frygt. Men husk at slippe ham fri igen ved at smide en ny sten, der skaber et højt plask.

  • Binding af åmanden: Hvis man tør, kan man forsøge at binde åmanden for at få magt over søens fisk.  Han kan bindes ved at smide kirkegårdsjord ud midt i søen. Den sikreste metode er at binde jorden på en brændende stage, så man kan nå i land inden jorden falder i søen. Åmanden kan også bindes ved at lave en cirkel rundt om søen af hellig jord. Det skal ske en torsdag aften og følges af et særligt ritual, der får åmanden til at springe op af søen og løbe bort.

  • Møntoffer på broen: Skal man over en å, bør man efterlade en skilling på broen, så man ikke bliver åmandens næste offer.

  • Forheksede spillemænd: Hvis en spillemand bliver fanget af åmandens melodi, kan han forsøge at spille sangen baglæns for at bryde forbandelsen. Hvis alt andet fejler, må strengene skæres over for at stoppe musikken.

Et andet billede af åmanden