
Når skumringen sænker sig, og verden bliver sløret af tusmørkets skær, lurer bækhesten ved bredderne af åer og vandløb. Med sin skimmelgrå pels og lange manke kan den godt forveksles med en almindelig hest – en fristende mulighed for den, der ønsker at krydse vandet. Men skikkelsen med de vandige, skinnende øjne, der står roligt ved flodbredden, er alt andet end en trofast ganger.
Bækhesten
Et farligt ridt
Bækhesten lever i de fugtige områder, hvor jorden er blød, og sivene svajer i vinden. Den venter tålmodigt på en rejsende, der ikke aner uråd. Når en intetanende sjæl svinger sig op på dens ryg, føles den stærk og pålidelig, som skabt til at bære sin rytter sikkert over vandet. Men i det øjeblik, væsnet mærker vægten på sig, forvandles dets rolige natur til ren ondskab. Med en pludselig kraft sætter det af og springer direkte ud i vandet. Her bliver rytteren fanget i et uundgåeligt greb, trukket længere og længere ned, indtil mørket og det kolde vand lukker sig over dem.
Nogle fortæller, at bækhesten i virkeligheden er åmanden i forklædning, en skikkelse fra dybet, der lurer på ofre ved bredderne og lokker dem i døden.
Den magiske ryg
En særlig evne gør bækhesten endnu mere lumsk: Den kan tilpasse sin skikkelse efter behov. Hvis flere mennesker forsøger at sætte sig op på dens ryg, vokser den ubemærket – dens ryg bliver længere og længere, så ingen opdager, at noget er galt. Når den til sidst har samlet så mange som muligt, galoperer den med et ondskabsfuldt spring mod vandet, hvor alle, der sidder på dens ryg, bliver suget ned i dybet.
Men bækhesten kan også forsvinde lige så pludseligt, som den dukkede op. Hvis den føler sig truet eller afsløret, kan den opløses som dug for solen, og efterlade en flok chokerede rejsende i mudderet.
En kraftfuld arbejdshest
Selvom bækhesten er farlig, kan den også tvinges til at tjene mennesker – hvis man forstår dens svaghed. Den, der genkender væsnets sande natur, inden han sætter sig op, kan binde et bidsel om dens hoved og dermed tage magten over den. Når bækhesten tæmmes på denne måde, bliver den en utrættelig arbejdshest med overnaturlige kræfter.
Med bækhesten spændt for ploven kan én enkelt mand opdyrke en hel mark på en dag – den arbejder uden pause, stærk som en trold, og kræver hverken hvile, foder eller vand. Men man må aldrig tage bidslet af den igen. I det øjeblik man fjerner bidslet, vil bækhesten forsvinde på et splitsekund, som om den aldrig havde eksisteret. Mange fortællinger beretter om, hvordan bækhesten, selv med et bidsel på, formår at slide sig fri ved mørkets frembrud, hvorefter den løber tilbage til åen og forsvinder i vandet.
Et væsen fra dybet
Bækhesten er en skygge fra vandet – en illusion, der kan bringe både ulykke og styrke. Hvad enten den trækker rejsende i døden eller tjener som en utrættelig arbejdskraft, er den aldrig et væsen, man bør undervurdere.
Når du ser en ensom hest stå ved en å i skumringen, så tænk dig om en ekstra gang, før du rækker ud efter dens tøjler.
Vættekræfter
Bækhesten ligner måske en almindelig hest, men kan kendes på dens evner:
-
Unaturlig kraft: Bækhesten kan arbejde for mange heste uden at blive træt.
-
Formskifte: Den kan gøre sig større, så flere mennesker kan sætte sig op, uden at de opdager dens sande natur.
-
Forsvindingskunst: Den kan opløse sig og forsvinde som dug for solen, hvis den bliver afsløret.
Beskyttelse mod Bækhesten
-
Undgå at ride på fremmede heste nær vandløb. Den kan være noget ganske andet, end den ser ud til.
-
Udtal aldrig Herrens navn i dens nærhed. Det siges, at bækhesten forsvinder øjeblikkeligt, hvis man nævner Gud – men om det er en befrielse eller en forbandelse, afhænger af situationen.
-
Hvis du tæmmer bækhesten, må du aldrig fjerne bidslet. Gør du det, mister du ikke blot din kraftfulde arbejdshest, men risikerer også at møde dens hævn.