Dybt inde i de gamle gravhøje, langt fra menneskenes blik, lever bjergfolkene – små troldeagtige væsner, der trods deres størrelse rummer en mægtig kraft. De største af dem når knap en meter i højden, mens de mindste rider på heste, der ikke er større end katte. Deres skikkelse ligner menneskets, men ved nærmere øjesyn afsløres deres særegne træk: små, kulsorte øjne, store næser og vildtvoksende hår og skæg. De klæder sig i gammeldags bondetøj fra 1800-tallet, ofte med en rød tophue på hovedet.
Bjergfolk / trolde
Livet i højene
Bjergfolkene lever i store familier og holder til i gravhøjene på landet. I modsætning til andre troldevæsner har de en tilværelse, der ligner menneskenes – de passer kvæg og dyrker markerne omkring højen, præcis som bønderne gjorde i gamle dage.
Men selvom bjergfolkene kan virke fredelige, skal man tage sig i agt. Om natten lister de sig ind i menneskenes huse for at lede efter mad og værdifulde genstande. De kan også finde på at bortføre mennesker – en skæbne, der kaldes at blive “bjergtaget”. De kidnappede holdes fanget i højen som tjenestefolk, hjælpere eller endda ægtefæller. Nogle mennesker byttes endda ud med bjergfolkets egne børn – skiftinger.
Fangenskabet er sjældent grusomt, men det er svært at undslippe. Bjergfolkene lægger usynlige lænker om fangernes ankler, så de ikke kan stikke af. Nogle får lov at forlade højen, hvis bjergfolkene har en særlig opgave til dem, men hvis de bliver væk for længe, rykker vætterne i de usynlige bånd og trækker dem tilbage.
Tiden i bjergfolkets verden følger dog ikke menneskenes tidsregning. Når bortførte endelig slippes fri, opdager de ofte, at mange år er gået i menneskenes verden, selvom det kun har føltes som uger eller måneder i højen. Familie og venner er blevet gamle – nogle endda døde og begravede.
Den usynlige pagt
Bjergfolkene anser landskabet omkring deres høj for at være deres ejendom, og mennesker, der bor i nærheden, må følge visse regler. Viser man respekt, kan bjergfolkene til gengæld være hjælpsomme. De er dygtige smede og kan reparere ødelagte redskaber eller slibe knive og leer til unaturlig skarphed. Betaling sker typisk ved at lægge mønter og det ødelagte værktøj på højen før solnedgang – næste morgen er arbejdet færdigt.
Men bjergfolkene er også vogtere af enorme rigdomme. Dybt inde i deres huler gemmer de skatte i tunge kister, og på særlige nætter lægger de deres guld ud på højen for at beundre det i månelyset. Dog hviler en stærk trolddom over skattene – for menneskeøjne ligner de blot visne blade eller småsten.
Fest i højen
Ved fuldmåne og til højtider samles bjergfolkene til fest og inviterer andre væsner fra troldeverdenen. Med deres magiske kræfter løfter de hele højen op på fire glødende pæle, og inde i den underjordiske sal tændes lysekroner med vættelys. De danser natten lang og drikker af en særlig heksebryg, som kun vætter kan tåle.
Ønsker man at få et glimt af bjergfolkene, er chancen størst om natten, mens de fejrer deres hemmelige fester. Om dagen kan man i stedet lytte ved højen og måske høre lyden af hammerens slag mod ambolten eller det tunge låg på skattekisten, der klapper i.
Mellem to verdener
Bjergfolkene lever i en verden parallelt med vores, skjult for de fleste, men alligevel tættere på, end vi tror. Respekterer man deres regler, kan de være gavmilde og hjælpsomme, men trodser man dem, kan de blive farlige. Så næste gang du passerer en gammel gravhøj i måneskinnet, så lyt godt efter – måske lyder der en dæmpet latter fra dybet.
Vættekræfter
Bjergfolkene besidder en række mystiske evner:
- Usynlighed: De kan gøre sig usynlige, ofte ved hjælp af deres tophuer. Hvis man formår at stjæle en sådan hue, kan man se vætterne.
- Forvandling: De kan tage form som dyr, især ræve, og bevæge sig ubemærket mellem mennesker.
- Illusioner: De kan fortrylle deres skatte, så de ligner ubetydelige ting, eller få deres beskidte huler til at fremstå som gyldne sale.
- Troldeskud: De kan affyre glødende stråler, der kan gøre folk syge eller lamme.
- Overnaturlig styrke: Der findes historier om bjergfolk, der har kastet et fuldvoksent menneske over et kirketag.
Beskyttelse mod Bjergfolket
Hvis man bliver bjergtaget, er der få måder at undslippe på:
- Man må ikke spise eller drikke noget, bjergfolkene tilbyder. Gør man det, bliver man fanget for altid. Desuden må man ikke tale et ord.
- En kristen besværgelse kan få højen til at kaste én ud.
- Hvis bjergfolkene rækker én et sølvbæger med deres bryg, skal man kaste drikken over skulderen – ellers bringer det uheld.
- De kan ikke krydse rindende vand og frygter både torden og kirkeklokker, som får dem til at skælve af rædsel.