Ellefolk / elverfolk

Skovens forføreriske væsen

Ellefolkene – også kendt som elverfolket – lever skjult i skovens dyb, i elverhøje eller ved hemmelighedsfulde moser. De spejler på mange måder menneskenes liv: De passer kvæg, dyrker jorden og føder børn – præcis som bjergfolket og mennesker gjorde i gamle dage.

Men de er ikke som os. Elverfolket beskytter den vilde natur og ser med mistro på mennesker, der trænger ind på deres områder. Den, der vover sig for langt ind i ellemosen, kan komme ud for en skæbne værre end døden.

Falmende skønheder

Ellepigerne er meget smukke væsner med lys hud og langt, korngyldent hår. De kunne faktisk ligne mennesker, men deres ryg er hul og rådden som et udgået træ. Med tiden mister de ungdommens skønhed og bliver langsomt til ellekoner, der er gamle og grimme skabninger med lange hængebryster, som de slynger hen over skuldrene, når de løber.

Den ellevilde dans

Ved daggry og skumringstid samles ellepigerne på engen til dans. De synger og spiller for at lokke unge mænd til, og den, der hører deres sang, kan ikke modstå fristelsen til at nærme sig.

Det er meget farligt at opsøge de dansende elverpiger, for man bliver fortryllet af ringdansen, der kan vare hele natten. Lykkes det for ellepigerne at slutte ring om en person, er man forhekset resten af livet, men det kan også ende med at man dør af den langvarige ringdans. Faren ved troldfolkets dans og musik kender man også fra åmanden, der spiller på violin for at lokke folk ud i åen. Selvom man slipper væk fra elverpigerne, vil man altid føle sig draget mod skoven og elverne. Man bliver aldrig sig selv igen og de fleste bliver tungsindige, sære eller deprimerede –  de bliver ”ellevilde”.

Ellefolkets mørke gaver

Selvom ellefolket holder sig for sig selv, søger de alligevel kontakt med mennesker fra tid til anden.

Der fortælles historier om, hvordan de sniger sig ind i huse om natten for at “låne” genstande eller sølvtøj til elverfest. De opsøger også landsbyens kloge koner for hjælp ved fødsler og tager dem med tilbage til elverhøjen.

Men elverne har også en mørkere side. De har en særlig trang til menneskebørn og kan finde på at bytte deres egne unger med spædbørn – en skæbne, der efterlader familien med en skifting. Disse forbyttede børn ligner mennesker, men de er ikke som andre børn: de vokser ikke normalt, ser anderledes ud og er gammelkloge.

Trodser eller provokerer man elverfolket, har de evner til at ramme mennesker med usynlige pile, der udløser smerte og sygdom. Uforklarlige smerter kaldes derfor for elverskud og udslet på huden kaldes elleblæst. Elverne kan også nøjes med lettere straffe og lede folk på vildspor i skovene.

En Skæbnesvanger Fristelse

Ellefolket er smukke, dragende og farlige. De lever i en skjult verden, lige ved siden af vores, men den, der kommer for tæt på, risikerer at blive en del af deres magiske – og dødsensfarlige – spil.

Næste gang tågen danser over engen i morgengryet, så tænk dig om, før du lytter til musikken. For én gang fanget i elvernes dans er der ingen vej tilbage.