Ellekongen er en ædel, men ældgammel konge, klædt i mørk, fornem dragt og med et blik, der kan fælde både træer og mennesker. Han rider ofte på en sort vættehest, omgivet af sit tavse følge, og hans nærvær føles som en trykkende stilhed i skovens hjerte.

Ellekongen

Hersker af højene og vogter af landet

Langt fra landsbyernes lys, dybt i de urørte skove eller skjult bag klintenes kalkhvide mure, sidder Ellekongen på sin usynlige trone. Han er elverfolkets konge og hersker over de gamle høje og hemmelige dale. I sin magt råder han over landvætter og krigeriske vætter, og han vogter sit rige med både visdom og ubønhørlig strenghed.
 
Ellekongen er ikke kun hersker over sit folk – han er også beskytter af jorden selv. Hans område, hans grænser, hans skove og marker – alt ligger under hans vågne blik. Når mennesker træder ind i hans rige uden respekt, mærker de snart konsekvenserne.

 

Landvætternes herre

I gamle hedenske tider blev Ellekongen og hans slags kendt som landvætter – naturens vogtere og skytsånder for landet. Man kunne påkalde deres hjælp gennem sejdmagi og blodige ritualer. Den, der rejste en nidstang – et ofret hestehoved sat på en stage – kunne bede vætterne om hjælp til at plage eller ødelægge sine fjender.

 

Ellekonger findes overalt i landet, men den mest berømte er Klintekongen, som siges at bo i en labyrint af skjulte huler dybt inde i Møns Klint. Andre holder til i elverhøjene – de græsklædte knolde, som ingen tør bygge på – eller i skovens mørke hjerte, hvor træerne vokser tæt, og stilheden ligger tykt imellem træerne.

 

Følgets tavse krigere

Ellekongen råder over et følge af stærkt bevæbnede vætter, som kun venter på hans kald. I fredstid ligger de i dvale og forvandler sig med stærk vættemagi til krogede træer, mosbegroede kampesten eller jordens egne former. Den, der træder ind i skoven og tror sig alene, gør klogt i at se sig godt for – ikke alt, der ligner natur, er dødt.
Ved højtider – særligt jul og midsommer – rider Ellekongen gennem sit rige med hele sit følge. Han inspicerer skove og marker, samler skatter fra beboerne og sikrer, at intet truer balancen i hans land. Man kan høre hovslag i mørket og se skikkelser glide lydløst gennem tågen. For bønder og beboere er det en ære – og en advarsel.

 

Gave og gengæld

Ellekongens beskyttelse er ikke gratis. Mange bønder ofrer høstens sidste neg til ham som tak for udbyttet og som en gave, der skal sikre næste års vækst. Glemmer man offeret, eller viser man ham respektløshed, kan høsten slå fejl, dyrene blive syge og uheld ramme familien. 
Ellekongen kan velsigne, men også forbande. Han giver liv – men han tager det også.

 

Når landet selv tager form

Ellekongen er mere end blot en konge. Han er landet selv – skovens dyb, højens hjerte, klintens hemmelighed. Han er den skjulte hersker, man aldrig bør tale højt om, og hvis navn man kun nævner i respekt.

 Næste gang du lægger mærke til en sten, der virker malplaceret, eller et træ, der synes at holde øje med dig – så husk, at du måske allerede er inde i Ellekongens rige.

 

Vættekræfter

Ellekongen er en mægtig vætte, og hans kræfter strækker sig langt ud over, hvad mennesket kan fatte:
  • Landskabets beskytter: Han kan velsigne sine egne områder med frugtbarhed, eller forbandelser, der dræner alt liv.
  • Usynligt krigerfølge: Hans vætter kan forvandle sig til naturens egne former – klipper, sten, træer – og slå til, når man mindst venter det.
  • Straf og sygdom: De, der overtræder hans grænser eller bryder pagten med ham, kan blive ramt af uheld, sygdom og uforklarlige plager.
  

Beskyttelse mod Ellekongen

  • Ingen slipper for hans vrede. Der findes ingen magisk genstand, ingen besværgelse og ingen bøn, der kan stille Ellekongens vrede, hvis først man har forbrudt sig mod ham. Den eneste redning er at undgå konflikten eller at flygte over hals og hoved.