Helhesten

Helhesten er et dødsvarsel ligesom gravsoen og kaldes også Dødens bedemand. Mødet med helhesten varsler nemlig, at nogen snart skal dø, eller at der snart vil ske en ulykke. Varslet kan enten være rettet mod den, der ser helhesten, eller dennes slægtninge. Varslet er derfor også en skræmmende oplevelse for personen, der ofte bliver mærket for livet af mødet. Mange er blevet underlige  eller skøre.

Helhesten opstår som følge af kirkelige ritualer. Når der før i tiden skulle bygges en kirke, blev en levende hest begravet på byggepladsen. Det gjorde man som en beskyttelse mod at trolde og vætter skulle sabotere byggeriet om natten og dermed forhindre at kirken blev lavet færdig. Helhesten er derfor en kirkevare – en beskyttelse mod mørkets kræfter. Måske er hesten halt fordi man huggede det ene ben af, så den ville blive liggende. Eller også genopstår den som et halt spøgelse fordi den kommer på vegne af den halte død Hel.

På fuldmånenætter kan helhestens halte skridt høres i de brostensbelagte gader. Ofte er lyden det eneste man oplever, når den passer forbi et sted ude i mørket eller også viser den sig som et silhuet mod den måneoplyste horisont.

Vættekræfter

✡ Helhesten er synsk og kan fornemme hvem der snart skal dø. Den dukker op som dødens sendebud.

✡ Helhesten kan pludselig dukke op ud af mørket og forvinde lige så hurtigt igen. Lyden af Helhestens skridt kan dog stadig høres og de får nakkehårene til at rejse sig på alle, der befinder sig i nærheden.

✡ Mødet med Helhesten kan gøre den uheldige person syg, forvildet eller tosset. Det er ikke undre nogen, når man står ansigt til ansigt med dødens bedemand.

Beskyttelse mod helhesten

✝ Ingen kan løbe fra døden og mange møder deres skæbne bedst som de prøver at undgå den.