Mørkalferne
Mørkalferne lever i skumringslandet – imellem de levendes og de dødes verden. De kan gå lige gennem vægge og døre eller lade sig opsluge af jorden, og de kan hverken dræbes af sværd eller stål.
I oldtiden har man, ved årets afslutning, ofret til alferne på hellige steder og på særlige offersten kaldet alfekværne. Til gengæld ville alferne lytte til menneskenes bønner, bringe velsignelser eller yde anden hjælp i løbet af det nye år.
Mange betragter derfor mørkalferne som afdøde slægtninge, og de er omgivet af betydelig respekt.
Hvis man trodser mørkalferne, vil man opleve hvor farlige de egentlig kan være, for de kan ramme folk med både uheld, forbandelser, sygdomme og død.
Mørkalferne kan også hjælpe mennesker i efterlivet. De kan åbne døren for sjælen til alfernes rige, hvis den er værdig. Nogle historier fortæller, at mennesker kan forvandle sig til alfer i efterlivet, men det er måske forbeholdt fyrster og konger eller dem,
der havde ofret mest til alferne.
Vættekræfter
- Alferne kan ramme mennesker med sygdom og pludselig smerte, kaldet “alfeblæst” og “alfeskud”. Alfeblæst mærkes som et udslæt af nældefeber, som ikke er farligt, men meget ubehageligt. Det er en påmindelse til folk om ikke at forstyrre eller genere alferne.
- Når alferne tager mennesker, bliver de aldrig set igen. I modsætning til bjergfolk og elverfolk, som bortfører mennesker, så tager alferne de døde ned til alfernes rige.
- Mørkalferne kan hjælpe mennesker på forskellig vis. De kan lindre smerter og helbrede diverse sygdomme.
- Alferne er for det meste usynlige, men de kan vælge at vise sig, hvis de har lyst.
Beskyttelse mod mørkalferne
- Man skal være heldig for at kurere alfeskabte sygdomme, men man kan forsøge at fremsige en magisk remse og herefter kaste stål over den syges hoved. At “kaste stål” betyder at man tager en genstand af metal, fx en hestesko, og kaster den hen over hovedet på den syge. Ved alvorlig sygdom kan man hænge stål over den syges sengegærde.